Nyheder

Gæsterne går varme og tørre hjem fra koncerten

Af: Avisredaktionen
- Den bevaringsværdige gamle lokomotiv-remise i Brande har fået nyt tag, af Icopal Tagentreprise.

(AR) I Brande har kulturlivet fået et løft ved, at en stor del af det foregår i den gamle remise ved banegården.
Bygningen er oprindelig fra 1914 og trængte til en total renovering. Således var det mere end tiltrængt, at den gamle lokomotivhal fik et nyt tag. Samtidig med tagrenoveringen er taget blevet efterisoleret. Det har firmaet Icopal netop sørget for.
Arbejdet med at lægge et nyt Icopal-tag på er netop afsluttet, så gæsterne ved koncerter og udstillinger i kulturremisen fremover kan gå varme og tørre hjem.

 

Varmt hele året
Kulturremisen har været mest attraktiv om sommeren, for der var huller flere steder i taget, hvor regnen kunne trænge sig ind.
Det bliver nu muligt at benytte kulturremisen hele året og ikke som tidligere kun om sommeren, fordi det krævede godt vejr at opholde sig derinde.
Men nu er renoveringen af den historiske og bevaringsværdige bygning ved at være færdig, og Brandes Kulturremise kan nu fyldes med musik, teater og udstillinger.
Med 5-6 meter til loftet er den gamle remise en særdeles attraktiv kulturbygning. Samtidig er der gjort alt for at bevare dens historiske udtryk.

 

Vendeplads til kulturen
Det var her damplokomotiverne i sidste århundrede havde vendeplads og overnattede.
Bygningen er krum og dermed spændende og anderledes end mange andre byggerier.
Det gamle tag havde holdt godt, og det samme er der god grund til at forvente af Icopals tagpap.

 

Fagmænd med erfaring
Sikkerheden for et tæt tag afhænger, med nutidens Icopal kvaliteter, groft sagt kun af, om overlæg og inddækninger er udført korrekt. Jo lavere hældning et tag har, jo større er belastningen på detaljerne i form af vandansamlinger og desto større er faren for vandskader. Derfor er det en god idé at have fagmænd fra Icopal med på denne og lignende renoveringer.

Yderligere oplysninger om Icopal a/s tagpap fås på internetadressen:
www.icopal.dk