Nyheder

Sund fornuft er kernen i det bedste vindue

Af: AvisRedaktionen
Døre og vinduer fra Kernevinduet A/S har 25 års garanti mod råd og svamp.

Kernetræets placering fremgår tydeligt af dette element, som er behandlet med reagens. Som det ses, består næsten 100% af den udvendige overflade incl. false af kernetræ.


Kernevinduets produktionskoncept giver mulighed for individuel placering af sprosser og poster. Vinduespartiernes design kan derfor tilpasses murværkets mønster.

(AR) Allerede for mange, mange år siden vidste vores nordiske forfædre, at der skal bruges sund fornuft ved byggerier, der skal bestå i flere århundreder. Derfor kan vi i dag nyde synet af hytter og kirker bygget for omkring 1.000 år siden - af træ.

For at få træhusene til at holde så længe, benyttede vores forfædre kernetræ, altså det inderste af langsomt voksende nordskandinaviske fyrretræer, der var mindst 120 år gamle.

Nøjagtig den samme opskrift bruges i produktionen af Kernevinduet A/S i Give. Og det er ikke bare sund fornuft men også fornuft på en sund måde.

Opskåret og rigtigt anvendt er netop dette træ nemlig så modstandsdygtigt over for råd og svamp, at Kernevinduet skriftligt garanterer, at disse problemer ikke vil opstå i hverken Kernevinduets vinduer eller døre i 25 år.

 

Kernetræ kan ikke rådne

Kernetræ har den unikke egenskab, at det kun kan optage cirka 20 procent fugt. Og da forrådnelses processen i træ først starter ved et fugtindhold på omkring 30 procent, kan kernetræ simpelthen ikke rådne.

Derfor er det også overflødigt at imprægnere Kernevinduets produkter, hvilket kunderne selvfølgelig kan vælge fra af hensyn til vores omgivende miljø og indeklimaet i boligen - uden at den 25 års skriftlige garanti svækkes af den grund.

 

Planter unge fyrige træer i stedet

De gamle fyrretræer får saven efter 120 års fødselsdagen. Det kan synes brutalt, at unddrage naturen disse gamle giganter, men faktum er, at så gamle træer kun omsætter en beskeden mængde kuldioxid til gavn for vores atmosfære.

Atmosfæren får derimod meget større gavn af de unge fyrige træer i voksealderen, der plantes som erstatning for de gamle, fældede fyrretræer.

Med denne fordel for øje er det rent faktisk en miljøgevinst, hver gang et af Kernevinduets produkter "flytter ind" i vores boliger.

 

Ubestridt de strengeste krav

Samtidig med at naturen får et sundt skub i en fornuftig retning er kvaliteten også i top.

Producenten af det store udvalg i døre og vinduer af mærket Kernevinduet er underlagt branchens ubestridt skrappeste krav fra Dansk Vindues Certificering.

Finesse-prikken over i?et er, at Kernevinduet er helt uden sømhuller. Ud over at det selvfølgelig afliver risikoen for fugtindtrængning i træet, gør det også vinduet æstetisk og smukt, at det er uden synlige dykkere eller spartlede huller. Sund fornuft vil få de fleste til at vælge deres nye trævinduer og døre hos Kernevinduet - men der er også plads til at lade følelserne og individuelle ønsker råde, når I skal vælge blandt de mange design-muligheder Kernevinduet byder på.

Yderligere oplysninger, herunder om nærmeste forhandler fås hos Kernevinduet A/S på telefon 76 70 88 88 eller på internetadressen:

 

www.kernevinduet.dk